Jeg har aldrig være så ked af det, som i går aftes.. Jeg var helt færdig, Amanda sad nærmest og skreg.. Tror aldrig i mit liv jeg har set hende være så ked af det. Jeg vidste slet ik hvad jeg skulle gøre, derfor gik jeg ind på værelset satte musik i mit øre og lagede mig under dynen, men jeg kunne slet ikke sove. Fuck hvor jeg elskede ham! Han var virkelig en dejlig kat, og han var i familien i 14 år.. Og kan allerede mærke på Malou at hun mangler ham
:( Amanda er bare der hjemme, hun snakker ikke, hun spiser ikke, hun kan ikke sove på sit værelse, for der er nuller hår over det hele.. Jeg har slet ik lyst til at tage hjem igen..
<3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar